Behov for undervisning af elever i risiko for ordblindhed
Selvom et lavt testresultat i Ordblinderisikotesten ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at eleven senere viser sig at være ordblind, er der alligevel en stor sandsynlighed. En elev, der scorer lavt i det samlede testforløb fra slutningen af børnehaveklassen til slutningen af 1. klasse, har alt andet lige større risiko for at udvikle afkodningsvanskeligheder, end de elever der scorer højt, eller de elever der slet ikke tilbydes ordblinderisikotesten. Derfor skal der fokuseres på at mindske fremtidige alvorlige afkodningsvanskeligheder ved hjælp af til formålet tilpasset undervisning, da afkodningsvanskeligheder kan få negative konsekvenser for det faglige udbytte i skolefagene.
Undervisningen af risikoelever - fonologisk opmærksomhed
For elever i risiko for udvikling af afkodningsvanskeligheder gælder det, at de på samme vis som elever, der senere testes ordblinde, har stor gavn af et øget og systematisk fokus på sproglydene og disses forbindelse til enkeltbogstaver. Dette gælder blandt andet fonologisk opmærksomhed, hvor eleverne øver sig i at identificere eksempelvis vokallydene i et ord eller alle enkeltlydene i en konsonantklynge. Øvelser, der skal styrke den fonologiske opmærksomhed, kan også omhandle rim. Formålet med disse øvelser er strengt lydlige, hvilket vil sige, at betydningen af ordene er underordnet - det handler først og fremmest om at registrere lyde. Derfor kan øvelserne tage udgangspunkt i både almindelige udbredte ord, ord eleven ikke formodes at kende, samt vrøvleord, der er konstrueret til at skærpe opmærksomheden.
Undervisningen af risikoelever - skriftens lydprincipper
En anden og væsentlig del af indholdet i undervisningen af risikoelever er skriftens lydprincipper. Det første - og i denne sammenhæng vigtigste princip - er skriftens basale lydprincip. Dette dækker over det, at hver enkelt lyd i et ord er repræsenteret af et bogstav. For vokalernes vedkommende betyder dette, at eleven kan regne med, at vokalerne har deres almindeligste udtaler. Det vil sige, at ‘a’ lyder som i ‘at’, ‘o’ lyder som i ‘sol’, og ‘å’ lyder som i ‘bål’. Eleverne introduceres her ligeledes for konsonanternes standardudtaler. Eleverne bliver herefter undervist i at sammensætte lydene og bogstaverne meningsfuldt, mens niveauet stiger i henhold til en langsom progression, der sikrer grundighed og mulighed for at overindlære strategierne. I takt med den langsomme progression indføres eleverne i stavelsesdeling og eventuelt bogstavernes hyppigste betingede udtaler.
Varieret og multisensorisk undervisning
Eleverne skal undervises ved hjælp af varierede gentagelser. På den måde får eleverne mulighed for at lære nye bogstavers lyde og nye skrevne ords stavemåder at kende, både ved at se, høre, sige og skrive ordene. Denne tilgang betegnes også multisensorisk, hvilket vil sige, at eleverne får flere knager at hænge deres viden på. Eleverne får altså gennem multisensorisk undervisning knyttet flere forskellige identiteter til ordet i langtidshukommelsen, hvilket støtter ordets aktivering fra hukommelsen.
Direkte undervisning
Eleverne skal undervises direkte. Det vil sige, at læreren viser og forklarer, hvordan, hvorfor og hvornår strategien anvendes hensigtsmæssigt. Herudover er det vigtigt, at der i undervisningen opstilles klare og realistiske læringsmål for eleverne. Det er vigtigt, at disse mål kan nås inden for undervisningens rammer. Læringsmål, der ikke (kan) nås, virker åbenlyst demotiverende, men omvendt kan overkommelige, relevante og udfordrende mål støtte et positivt læringsforløb. Det er endvidere veldokumenteret, at læringsmål, der præcist ekspliciterer, hvad eleverne skal lære, bedre synliggør progressionen, end det er tilfældet ved mindre målstyret undervisning. Målbaseret undervisning, der giver mulighed for synlig progression, kan desuden give en større oplevelse af selvtillid og af at være selvhjulpen, idet eleverne selv konkret kan registrere den faglige udvikling.
Læse-skriveteknologier
Ud over den gennemgåede systematiske og grundige indsats bør det overvejes, om ordblinderisikoelever skal have stillet relevante læse-skriveteknologier (LST) til rådighed. På den måde vil de, på lige vilkår med de andre elever i klassen, få mulighed for at beskæftige sig med alderssvarende tekster uden at blive hæmmet af deres ordlæsevanskeligheder. Muligheden for at benytte LST, fx i form af ordprædiktion eller tale til tekst-software, vil desuden både kunne understøtte elevernes stavning og skriftlige arbejde. Men det går også den anden vej. Direkte undervisning i skriftens basale lydprincip har nemlig afgørende betydning for elevernes anvendelse af ordforslagsfunktionen i programmer som CD-ORD, IntoWords og AppWriter. Det er veldokumenteret i forskning og praksis, at jo flere bogstavlyde og staveregler, eleverne behersker, desto lettere er det for dem at anvende ordforslagsfunktionen i programmer som ovennævnte.
Det skal retfærdigvis nævnes, at anvendelse af LST i læse- og staveundervisning af risikoelever ikke synes at have en positiv effekt på elevernes generelle læse-, stave- og sprogfærdigheder. Denne konklusion bygger på tests, der er foretaget over tid, og hvor risikoeleverne ikke har benyttet LST. Det er dog åbenlyst, at LST har en kompenserende virkning, når teknologien anvendes i undervisningsmæssig kontekst, fx når eleven anvender ordforslag ved skriveopgaver. Herudover skal det bemærkes, at risikoelever, der anvender LST, oplever en større glæde ved arbejdet med læsning og skrivning. De betragter desuden sig selv som bedre læsere og skrivere, også selv om dette ikke er påviseligt i tests.
Vi hører ofte undervisere udtale, at brugen af LST kan blive en sovepude for indskolingseleverne, fordi de i så fald ikke lærer at læse og stave selv. Kernebudskabet i den omfattende forskning inden for udvikling af ordlæse- og stavefærdigheder er ganske rigtigt, at man ikke støtter eleverne ved at undlade at undervise dem i deres primære vanskeligheder ved afkodning og stavning, men at man tværtimod tilbyder dem en grundig og systematisk undervisning. Det skal eleverne naturligvis have! Men samtidig med, at risikoeleverne får denne nødvendige, særligt tilrettelagte undervisning, er det oplagt, at de også får stillet relevant LST til rådighed, fx i form af en iPad eller tablet. På den måde vil de få mulighed for at tilegne sig viden i skolens fag uden at være hæmmet af deres ordlæsevanskeligheder.
Indlæg af:
Kasper Hall, cand.mag. og underviser ved Ordblindetræning.