Hvordan tester man for ordblindhed?

Hvordan tester man for ordblindhed?

I Danmark anvendes i dag primært Den Tværgående Ordblindetest (UVM) til diagnosticering af ordblindhed. Der kan dog også anvendes andre relevante tests i udredningen af den enkelte elevs vanskeligheder.

Forældre har retskrav på at få deres barn ordblindetestet fra foråret 4. klasse. Det er dog ikke et krav, at det er ovennævnte test, der anvendes i udredningen af barnet.

Den Tværgående Ordblindetest

Det, at testen er tværgående, betyder, at den kan benyttes allerede fra foråret 3. klasse og helt op på de videregående uddannelser. Testen er den samme uanset klasse- og alderstrin. Grænseværdierne for, hvornår man er ordblind, stiger i takt med klassetrinnet. Det vil sige, at et resultat, der placerer en som ordblind i 8. klasse, ikke nødvendigvis ville have placeret en som ordblind i 5. klasse. Grænseværdierne fastsættes relativt i forhold til gennemsnittet på det enkelte klassetrin. Efter 9. klasse stopper grænseværdien med at stige.

Indledende skal testtageren svare på en række spørgsmål om det at lære at læse, udfordringer herved, modersmål og lignende. Derefter er testen opbygget som tre deltests, hvor der måles på antallet af rigtige per minut.

Første deltest er en lytteøvelse - altså omsætning af lyd til skrift. Her lytter testtageren til et vrøvleord. På skærmen fremgår fem svarmuligheder. Foruden det rigtige svar er der altså fire muligheder, som minder om det rigtige på forskellig vis. Dette inkluderer blandt andet beslægtede vokaler, ombytning af bogstavernes rækkefølge og lignende. Hvis det rigtige svar er ‘on’ kunne de andre muligheder således være ‘ån’, ‘øn’ ‘un’ og ‘no’. Denne deltest har testtageren fem minutter til at arbejde med. Man kan maksimalt nå 40 opgaver.

Anden deltest handler om omsætning af skrift til lyd. Her præsenteres testtageren for fem ord, hvor et af disse lyder som et rigtigt ord, hvis man meningsfuldt kan sætte lydene sammen. Et eksempel kunne være, at testtageren præsenteres for ‘kåsd’. Ved sammensætning af lydene lyder det som ordet ‘kost’, og er således et korrekt svar. ‘Kæst’ eller ‘lylk’ ville derimod være forkerte svar, da en rigtig sammensætning af lydene ikke fører til et rigtigt ord. Denne del af testen varer syv minutter, mens der maksimalt er 44 opgaver.

Tredje deltest omhandler ordforrådet. Her præsenteres fire billeder, hvor et af dem svarer til et ord, der læses op. Testtageren skal så vælge det rigtige billede. Denne deltest består af 15 opgaver og har som primært formål at sikre, at testtagerens ordforråd på dansk er tilstrækkeligt stort til, at resultaterne i de foregående deltests kan betegnes som meningsfulde.

Testresultat: Rød, gul eller grøn?

Når testen afsluttes, placeres testtageren i enten rød, gul eller grøn kategori. Den røde kategori betegner ordblindhed, den gule kategori betegner usikker fonologisk kodning, og den grønne kategori betegner, at eleven ikke er ordblind.

Øvrige tests

Den Tværgående Ordblindetest er diagnostisk, men siger som sådan ikke noget om den enkelte elevs undervisningsbehov. Derfor må resultatet suppleres med opfølgende tests, der kan pege på elevens undervisningsbehov og behov for læse- og skriveteknologisk støtte. På Center for Læseforsknings hjemmeside findes en række relevante tests, der kan bruges til dette formål, bl.a. Elbros Ordlister.

Herudover kan fx DVO-testens delopgaver og testopgaverne i Testbatteriet bidrage hertil.

Ordblinderisikotesten

Som beskrevet kan Den Tværgående Ordblindetest benyttes fra foråret 3. klasse. Før dette tidspunkt kan en elev testes på anden vis med henblik på en tidlig indsats og støtte i udvikling af færdigheder inden for afkodning og stavning. Risikotest for ordblindhed kan således tilbydes til elever, der vurderes at kunne udvikle læsevanskeligheder. Denne test tilbydes senest i 1. klasse.